I Langesø Golf er der altid plads til flere juniorer. Vi sætter en ære i sjov golftræning.
Som junior i Langesø Golf er der træning hver søndag fra kl. 09:00-10:00. Træningen vil være en blanding af leg og teknisk træning. Derudover går vi på banen en gang imellem, så vi får testet af, om de nye teknikker virker på banen. I Langesø Golf er der mulighed for at tage venner og veninder med til træningen, så de lige kan få prøvet, om golf er noget for dem.
Lyder dette som noget for dig, er du velkommen til at kontakte vores Pro for at aftale nærmere.
Kl. 14:30 spilles 18 huller. Der skal meldes til på Golfbox senest mandage kl. 12.00.
Kl. 16:30 spilles 9 huller, hvis nogle ønsker at spille 18 huller, er det ok. Formiddagsspillere skal selv booke tid i Golfbox.
Hvis 9-hulsspillere ønsker at gå ud kl. 14.30, skal de gå ud efter at 18-hulsspillere har slået ud. Ligeledes meldes der til på Golfbox
senest mandage kl. 12.00.
Karpeturnering starter onsdag d. 6. april. Og herefter vil den vil køre hver onsdag frem til efteråret.
Mødetid kl. 16.40 (baglæns gunstart kl. 17.00) – Vi mødes ved huset ved puttinggreen, vi har skrevet scorekort ud.
BEMÆRK: Som noget nyt i år, skal man tilmelde sig via Golfbox SENEST mandag kl. 12.00 i samme uge, som man ønsker at deltage I.
Adgangskrav:
– Handicap: max. 54
– Bestået regelprøve
– Man er ”frigivet” til at spille selv (via træner/mentor)
Handicapspillere er meget velkomne, som også fungerer som guide rundt på banen.
Det koster 10 kr. at deltage. Beløbet går ubeskåret til præmier, og betales via MobilePay.
Der er præmieuddeling og socialt samvær efter spillet.
Senere vil der også være mulighed for at deltage i en Kaninturnering (det samme som vores Karper), med 3 andre klubber. Hvor vi på skift besøger hinandens baner.
I denne sæson er vi i gruppe med, og skal spille på deres bane:
Svendborg Golfklub – 22. maj
Vestfyns Golfklub – 19. Juni
Sct. Knud Golfklub – 21. August
Hos os i Langesø – 11. September
Se mere og følg med på Facebook: Søg efter gruppen ”Langesø Karper – Golf”
TORSDAGSHERRERNE
Velkommen til sæson 2022 hos Torsdagsherrerne.
Alle herrer med hcp. max 36 er velkomne til hver torsdag fra 31. marts til 29. september at være med til at spille i vores hyggelige og udfordrende herreklub.
Torsdagsherrerne kombinerer det sjove ved golfspillet med konkurrencemomentet i form af løbende turneringer.
Der er ikke mødepligt – man deltager, som man har tid og lyst.
Vi spiller i 2 rækker:, A: til og med hcp. 18,4 og B: hcp. 18,5-36.
Hver måned har en turnering over 4 torsdage, hvor der spilles om præmier, ligesom der spilles om titlen som Årets Golfer.
Det er billigst at betale for sæsonens matcher på en gang (450 kr.), men man kan alternativt betale før hver torsdagsmatch (50 kr.). Beløbet går til præmier og lidt driftsudgifter. Evt. overskud bruges som tilskud til afslutningsmiddagen
Vi glæder os til en aktiv sæson med rigtig mange torsdagsherrer til rart samvær omkring golfspillet.
Aage Ebbesen
Tlf.: 29 80 67 14
ebbesen@ebbesen.mail.dk
Link til Regler
Link til Årsplan
Udvalg:
Formand: Karen Bentsten karen@preka.dk 2629 2852
Næstformand: Judith Støvring judy@nal-net.dk 2331 7765
Kasserer: Kirsten Vesterløkke kiv@manet.dk 41592082
Udvalgsmedlem: Susanne Redder jsredder@gmail.com 21400342
Mødetid:
Tirsdage: Kl. 14:00 spiller 18 huller.
Kl. 14.40 spiller 9 huller.
Kl. 16:00 spiller 18 huller.
Kl. 17:00 spiller 9 huller.
Der skal meldes til på Golfbox senest mandage kl. 12.00
Formiddagsspillere, skal selv booke tid i golfbox.
Tirsdagsdamer kan ikke spille andre dage end tirsdage, og altid
sammen med en anden tirsdagsdame.
Tidsforbrug:
18 huller ca. 4 timer
9 huller ca. 2 timer
Spilleform:
Stableford fra tee 45. I indtaster selv jeres scorer i Golfbox. Se vejledning, der
er sendt pr. mail til jer.
Andre spilleformer fremgår af aktivitetsplanen på tavlen i klubhuset.
Efter spillet:
Hyggelig komsammen i klublokalet eller på terrassen hver tirsdag*
Fællesspisning den sidste tirsdag i måneden*
Afslutning er sidste tirsdag i september*
Pris:
250,00 kr. i kontingent for hele sæsonen, beløbet går til præmier.
Hvis tirsdagsdamer ønsker at betale pr. gang, er det 50 kr.
Åben damedag for Langesø Golf’s damer: 50 kr. for ikke medlemmer af
tirsdagsdamer, beløbet går til præmier.
Spisning og drikkevarer den sidste gang i måneden betales individuelt i
Caféen.
Præmier:
Månedens vindere over 9 og 18 huller, 1., 2., 3., 4 og 5. plads, afhængig af hvor
mange spillere der har spillet.
Specialmatch den sidste tirsdag i måneden, 1., 2. og 3. plads.
Matches og
arrangementer:
Tirsdag den 29. marts kl. 16.30 møde for alle tirsdagsdamer.*
Tirsdage fra den 5. april til den 27. september 2022.
Tirsdag den 27. september årsafslutning*
Hvem kan blive medlem:
Alle damer i Langesø Golf med max. Hcp. 40.
* Hvis Covid-19 tillader det
Regler for sæson
Sommersæsonen starter den 9. april og slutter 29. oktober, og der spilles hver mandag kl. 9.30.
Vi mødes i klubhuset fra ca. 8.30 med medbragt kaffe/tee. Der betales 15 kr. for at deltage i matchen. Holdene dannes ved, at man trækker et kort, som fortæller starthullet
Alle medlemmer, der er fyldt 55 år, kan deltage.
I sommerhalvåret spilles vores matcher som en turnering, og handicap reguleres – undtagen ved udekampe.
I vinterhalvåret kan man spille EDS-runder, hvis man vil have handicapregulering. Dette skal meldes INDEN runden starter, ellers reguleres handicappet ikke.
I vinterhalvåret indskærpes det, at DGU´s almindelige regler om at ”lægge op” inden for et scorekort er gældende, og at der på Langesø Golf´s baner KUN må lægges op på FAIRWAY´s.
Efter matchen er der præmieoverrækkelse
Fra 0-10 deltager 1fl Vin
Fra 0 – 10 deltager 1fl Vin
10 – 20 deltager 1og 2 præmie + 1 klappræmie = Vin
20 – 30 deltager 1 og 2 præmie + 2 klappræmier = Vin
30 – 40 deltager 1og 2 præmie + 3 klappræmier = Vin
Der er 1 flaske vin til bedste score hver mdr. i perioden 9. april til 29. oktober.
I Langesø har vi to elitehold, som spiller i henholdsvis; 3. division og kvalifikationsrækken.
Elitetruppen i Langesø bygger på kammeratskab, hygge og god golf. Der er igennem eliten mulighed for at benytte sig af fællestræning. Langesø Golf har et stort fokus på at udvikle sine elitespillere og derved gøre dem til ambassadører for Langesø Golf.
For at kunne være/blive en del af elitetruppen, så er der fastsat en hcp-grænse på 12,4. For at starte i Langesø Golf Elite, så skriv en e-mail til os på langesoegolf@gmail.com med emnet ”Elitegolf”.
Der spilles i de weekender, som bliver fastlagt af DGU.
Træningstider for Klub 45, sæson 2022:
Mandage 16:30-17:30
Torsdage 18:00-19:00
Går det og kribler i fingrene for at prøve at blive den nye Tiger Woods eller bare at prøve kræfter med golfens verden?
Her i Langesø Golf ønsker vi, at du får en god mulighed for at prøve golf uden binding. Her tilbydes et 10 ugers forløb, hvor man som prøvemedlem vil have mulighed for fællestræning 2 gange om ugen, frit spil på P&P, gratis lån af udstyr i perioden, fri benyttelse af træningsfaciliteter, samt muligheden for at få en mentor. Dette skulle give en unik og god mulighed for at prøve kræfter med golfens verden. Der kan under “Bliv medlem” ses mere omkring dette tilbud.
I Langesø Golf har vi et stort fokus på, at begyndere kan forsætte deres udvikling. Dette gøres ved, at vi tilbyder GRATIS fællestræning til alle over handicap 45 i vores Club 45. Når handicappet rasler ned, så kan man, indtil man er under 30 i handicap, deltage i Club 30. Club 30 koster 500 kr. pr. halvår for en sæson. Dette gøres, for at man kan fortsætte sin udvikling, selv om man er kommet under handicap 45. Ud over den spilmæssige udvikling, så bidrager fællestræningerne også til socialt samvær med andre spillere på samme niveau.
DE MEST ALMINDELIGE SPØRGSMÅL:
Hvad er prisen på et prøvemedlemskab?
Prisen for et prøvemedlemsskab er 500 kr. for 2 måneder.
Hvad giver et prøvemedlemskab ret til?
Frit spil på par 3 banen (parkbanen).
Frit brug af alle faciliteterne: driving range, puttinggreen og indspilsgreen.
Uddannelsesforløb?
Hvis du ikke tidligere har spillet golf, tilbyder vi dig et uddannelsesforløb, der fører frem til et DGU-kort. Vores dygtige trænere og mentorer står parat til at hjælpe dig godt på vej. Forløbet består af følgende:
Tildeling af mentor
Holdtræning i ”Klub 45”
Spil på Pay & Play banen fra hcp. 72 til hcp. 54
Information og regelundervisning
Deltagelse i ”Onsdagskarperne”
Ad 1:
Du får tildelt en mentor, som hjælper dig i gang i klubben.
Ad 2:
”Klub 45” er betegnelsen for den gruppe af medlemmer, der ligger i handicap mellem 45 og 72. Træningen foregår tirsdag kl.17-18 og lørdag kl.11-12. Du opfordres til at deltage så meget som muligt i disse træningslektioner, hvor du møder golfspillere med de samme spilmæssige udfordringer, som du selv har.
Ad 3:
Du starter som nybegynder i hcp. 72, og du har mulighed for at spille dig ned til hcp. 54 på par 3 banen, Langesø Slot Parkbane. Alternativt at spille dig ned på mesterskabsbanen i følge med din mentor eller en handicapspiller. Scorekort til parkbanen kan du printe ud via touch-skærmen i Douglashuset. Husk at vælge Langesø Slot Parkbane.
Ad 4:
Du kan tilmelde dig regelundervisningen, der foregår enten 2 aftener på hverdage eller en weekend. Se nærmere herom på hjemmesiden
Ad 5:
Deltagelse i karpeturnering om onsdagen.
Handicap og teested?
Fra hcp. 72 til 54: Spil på par 3 banen Langesø Slot Pay & Play (ovre ved Slottet)
Fra hcp. 54 til 45: Der spilles fra kanten af fairway på 18 huls banen, Langesø Slot Mesterskabsbane.
Fra hcp. 45 til 36: Frit valg af tee-sted i samråd med Karpementorerne.
Fra hcp. 36: Du er nu handicap-spiller, og du har ret til at komme ud på andre baner.
Hvad er en karpe – og hvad er onsdagskarperne?
I andre foreninger inden for golfsportens verden er udtrykket for begynder bedre kendt som ”kanin”, men da der er mange karper/kaniner, betyder det i golfsporten, at man ligger i et handicap mellem 72 og 36. Når man når ned i handicap 36, kaldes man handicapspiller. Vi arrangerer karpeturneringer om onsdagen og kl. 13:00 og kl. 17:00. Vi vil gerne opfordre dig til, at du deltager så meget som muligt i karpe-turneringerne, hvor der vil være handicapspillere, der er parate til at hjælpe dig godt i gang med golfspillet, så regler og etik bliver lært på en sjov måde. Samtidig lærer du mange af klubbens øvrige medlemmer at kende.
Hvordan bestiller man tee-time?
Når du har opnået adgang til frit spil på Mesterskabsbanen, skal du altid bestille tid forinden. Det kan du gøre på flere måder. Du kan gå på Golfbox´s hjemmeside på www.golf.dk eller du kan bestille tid på info-skærmen på 1. sal i Douglashuset. Du kan også udskrive scorekort gennem info-skærmen. Det er bedst at være 3 eller 4 spillere, der går ud på den samme tid – og du skal ikke holde dig tilbage for at melde dig på en tid, der er booket af 1 eller 2 af de lidt mere garvede handicapspillere.
Hvordan udskriver man et scorekort?
Scorekort udskrives på infoskærmen i Douglashuset. System giver dig automatisk det antal ekstra slag, som dit handicap berettiger dig til – dit såkaldte spillerhcp. De ekstra slag lægges til det tal, hullet er sat til, f.eks. et par 3 hul, et par 4 hul eller et par 5 hul. På basis af det samlede antal slag til rådighed udregnes de points, du får, når hullet er spillet færdigt. I praksis betyder det, at jo højere handicap, du har, jo flere slag har du til at få bolden i hul.
Vigtige informationer:
Leje af bag-skab: Der er mulighed for at leje et bagskab i klubben til dit golfudstyr. Bagskab bestilles på langesoegolf@gmail.com.
Vær opmærksom på, om du har en forsikring, der dækker dit udstyr her.
Nedskrivning af handicap: Vi henstiller, at alle sammen med deres markør selv indtaster de scores, der ligger til grund for justeringen. Dette kan gøres på info-skærmen på 1. sal i Douglashuset eller via golf.dk.