Festweekend i Langesø Golf

Kom og vær med til at gøre dagen til et brag!

 

Langesø Golf Team

 

Den 14. september afholdes der en festdag i Langesø Golf med masser af konkurrencer i løbet af dagen og en fest om aftenen.

 

På dagen spilles også den sidste runde i både klubmesterskabet og rækkemesterskaberne.

 

Der vil dagen igennem være mange forskellige konkurrencer, som alle uanset handicap kan deltage i – vi har nemlig delt dem op i handicapgrupper samt lidt undervisning og underholdning med Christian.

 

Kom allerede i løbet af formiddagen og deltag i alle aktiviteterne og følg måske også med i kampene om klub- og rækkemesterskaberne.

 

Om aftenen er der fest med en 3-retters menu fra Cafe Victoria Douglashuset samt musik, så træbenene og hofterne kan svinges – tag også gerne din partner med, også selv om denne ikke er golfer. Pris for deltagelse i aftenfesten er 300 kr. per person. Medlemmer betaler ved tilmelding via Golfbox, ikke golfspillende ledsagere betaler i shoppen. Bemærk, at drikkevarer ikke er inkluderet i prisen.

 

Under middagen kåres klubmester og rækkemestrene samt vinderne fra de forskellige konkurrencer, som har været afholdt i løbet af dagen.

 

Kom og vær med til at skabe en kanon fest, som forhåbentlig kan blive en fast tradition i Langesø Golf! ;0)

 

Kontaktperson: Christian H. Nielsen – 31367611

 

 

Tilmelding

#DenSkjulteGolfPerle