Min bedste golfoplevelse med Thorbjørn Olesen

/ oktober 16, 2017/ Events/ 0 comments

Vi (Scandi Supply a/s) havde et hold med på ECCO Tour i Langesø i juni måned 2017. Om aftenen deltog vi i middagen på slottet og her blev der på forskellig vis samlet ind til Red barnet. Der blev afholdt konkurrencer og der blev solgt rigtige mange ”oplevelser” på auktion i løbet af aftenen. I løbet af aftenen fortalte vores træner Dennis, at på sidste side i kataloget var den allerbedste oplevelse: en tur for 2 til London, frokost med Thorbjørn Olesen og en golfrunde med ham på hans hjemmebane Queenwood.

Det lykkedes mig at byde oplevelsen med Thorbjørn Olesen hjem. Det blev ret hurtigt bestemt, at det var Tom og jeg der skulle af sted. (Tom Abildgaard er min COO og tekniske chef i Scandi Supply a/s).

Vi havde valgt et hotel, som lå ret tæt ved Queenwood Golf og søndag nåede vi en runde golf på Windlesham Golf. Efter golfrunden sad vi i det flotte klubhus og spiste en sen frokost, mens vi så afslutningen af golfturneringen i Portugal. Da vi så Thorbjørn løbe på 18. green og sprøjte med champagne efter Lukas Bjerregaard havde vundet, blev vi lidt nervøse. Hvis han nu skulle med til lidt fest bagefter, mon så han nåede tilbage til London mandag formiddag hvor vi skulle mødes med ham?

Vi havde ikke kunnet finde oplysninger om banen, da det er en privat bane lukket for omverden. Vi kunne ikke engang komme på hjemmesiden, med mindre vi fik tilsendt login. Vi havde dog hørt, at det skulle være en af Englands bedste baner.

Vi ankom sidst på formiddagen til en stor lukket port. Tom rullede vinduet ned og trykkede på knappen til samtaleanlæg, hvorefter han sagde ” we have an appointment with Thorbjørn Olesen ” og der blev svaret ” you are welcome” og porten gik langsomt op. Der var en lang snoet vej ind igennem golfbanen op til klubhuset. Min første kommentar var, at jeg da ikke kunne slå ud til fairways fra tee. Banen var utrolig smuk og lidt længere fremme så vi nogen, der spillede golf. Her fik vi en overraskelse og Tom sagde: se de går med caddies, nej vi skal da ikke spille med caddies, det kan da ikke passe!

Da vi ankom til klubhuset kom der straks 4 personer ud og åbnede døren for os og tog vores udstyr. De bød os velkommen og sagde, at Olesen ventede os. De skulle lige have at vide hvem der var Jensen og hvem der var Abildgaard, så de kunne sætte navneskilte på vores bag.Døre blev åbnet hele vejen ind til Thorbjørn Olesen, der sad ventende på os i en Chesterfield sofa med en kop kaffe i hånden. Personalet anviste skabe til os og bad om vores golfsko, så de kunne gøre dem rene og pudse dem, så de var klar, når vi skulle bruge dem – sikke en service.

Vi snakkede lidt med Thorbjørn, hvorefter vi gik op i den fine store restaurant for at spise frokost. Vi fik en fantastisk frokost, hvorefter Thorbjørn spurgte, om vi skulle gå ud og slå nogle bolde. Vi fik vores nypudsede sko, men kunne ikke se vores golfbags.

Vi fulgte med Thorbjørn ned mod Driving Range, og her kunne vi se vores golfbags linet op, og der stod 3 personer bagved bags klædt i hvid dragt. Vi blev præsenteret for hver vores caddie, som havde en spand med 100 Titleist Pro v1 bolde klar til os.Min caddie hed Shaun og gik til daglig caddie for en af kvinderne på Europatouren.

Vores caddie var behjælpelig med at række det jern vi ønskede, og rengjorde det vi lige havde slået med. Jeg huskede at få taget et par videoer og en masse billeder. Det var ret fedt at stå der mellem Thorbjørn og Tom og slå bolde ud. Thorbjørn spurgte høfligt til, om vi kunne ramme den.

Titleist Pro v1 bolde var standard på range, men når Rose – et andet medlem – kom forbi, fik han stillet TaylorMade bolde frem, som var hans mærke. De havde så lidt sorteringsarbejde efter opsamling. Herefter gik vi op på puttinggreen til de udfordringer, der med meget hurtige greens. Ingen små flag i vejen, og der var stillet små spande med få bolde ved hver hul.

Så nærmede tiden sig, hvor vi skulle slå ud på 1. tee, men først kunne vi forsyne os med scorekort, blyanter, markeringsmærker eller pitchsforks (alt med logo). Ved siden af stod der et køleskab med drikkevarer og frisk frugt og jeg tror i øvrigt, at der stod et ved hver 4. hul.

Thorbjørn slog først ud på 1. tee, og han slog så langt, at det var svært at se bolden. Herefter var det Toms tur og han ramte den godt og lå 10- 20 meter bagved Thorbjørns bold. Og jeg som sidste mand fik også bolden godt af sted få meter ud på fairway.

Det var en meget flot og velholdt bane, og det var tydeligt, at de 32 greenkeepere havde været over banen også denne morgen. Fairways mindede om vores green, og det er ikke så let at slå fra dette korte græs. Banen var så veltrimmet, at boldene var lette at finde og vi undgik det helt lange rough.

Vi kom begge godt i gang med lidt hjælp fra vores caddier, der kunne hjælpe med retning og udmåling af længder. Vi skulle huske at regne om fra yards. Når vi slog ud på de lange huller, blev en caddie på tee og de to andre var hurtigt fremme, så de kunne spotte en evt. skævert. På greenen lærte vi hurtigt at markere bolden, smide den hen til vores caddie, som rengjorde bolden. Vi fik god hjælp af caddien med at læse greenen og anvisning til hvor meget fald der var osv. De kunne hurtigt ud fra hvorledes græsset var slået, sige f.eks. left inside.

Tom og jeg fik ret hurtigt fat på længden, men de små 1-2 meter put gav os en del udfordringer. Thorbjørn havde vist ingen returput, der var længere end 75 cm. Flere af de lange put havde tit fat i hulkant også selvom, der var op til et par meters højdeforskel på greens. Han puttede fantastisk. Jeg spurgte ham, om han altid gik efter hullet også selvom der var 10 – 15 meter og han svarede ja og sendte et 15 meter put fra et andet plateau ned via hulkant 40 cm bag ved hul – imponerende!

Thorbjørn har et fantastisk sving og vi så meget flot golf fra hans side. Jeg selv var meget fokuseret og spillede heldigvis noget af det bedste golf længe. Thorbjørn kunne med de lange slag godt komme lidt ud af kurs, men aldrig mere end han reddede alt hjem. Ingen huller dårligere end par og så lavede han 4 birdie. Så han gik en 68 og Tom og jeg brugte henholdsvis 18 og 20 slag mere.

Før vi gik ud på de sidste ni, var der stillet kaffe og te frem til os. På 12. hul, et par 5 hul, gav caddien mig det råd, at jeg nok ikke skulle bruge 3 wood ved andet slag. Jeg lå 20 meter før en bunker med høj bagkant med lyng. Han foreslog mig at bruge min hybrid, men jeg følte bedre for 3 wood, da jeg lige havde haft et halvdårligt slag med min hybrid.

Caddien sagde ”you are the boss” og gav mig min 3 wood. Med Thorbjørn stående smilende ved siden af, var jeg godt klar over, at jeg havde lagt et pænt pres på mig selv. Jeg ramte den ok, men alligevel 5 cm for lavt til at komme over lyngen, og bolden havnede i bunkeren. Så resten af dagen fulgte jeg alle råd fra caddien og med godt resultat.

Jeg fik gang i min hybrid og på det næste par 3 hul 165 meter, var jeg eneste på green. Et godt slag med en lille draw udenom bunker. Og efterfølgende par 3 hul, der var lidt længere, var jeg 2 meter fra hul og tættere på end Thorbjørn. Når vi havde slået på green, gav caddien os putteren og det var specielt at kunne gå op mod green med putter i hånden og snakke lidt med Thorbjørn.

Thorbjørn var god til at rose og på et par 5 hul, hvor jeg havde slået på fairway og min caddie allerede stod ude ved bolden og målte ud hvad jeg skulle efterfølgende, spurgte han, om jeg kunne slå en fade rundt om det store træ længere fremme. Jeg slog, som han ønskede og min bold lå midt på fairway 125 meter fra pinden.

Thorbjørn roste slaget ind mod greenen og caddierne sagde ”go go go”, da bolden helst skulle over bunkeren foran green. Bolden rullede op forbi pinden og Thorbjørn roste igen og caddien rakte mig min putter – alt sammen optaget på video af Tom.

Thorbjørn lagde lidt pres på mig, da jeg på et par 4 hul sagde, at jeg ikke kunne carry bolden 155 meter over søen i andet slag. Thorbjørn spurgte om jeg overvejede et lay up. Min caddie kom på banen og anviste, at jeg skulle lande bolden ude venstre om i kanten af rough og bolden ville hoppe og trille ind på green.

Af erfaring lyttede jeg til min caddie og lidt efter stod jeg med putter i hånden og kunne se på at Thorbjørn slog bolden direkte retning mod flaget og landede bolden 5 meter forbi flaget med så meget backspin, at bolden rullede nedenfor pinden, hvorefter han havde et opad put på 60 cm. Et rent tv-slag.

På hul 18 var Thorbjørns bold havnet i bunker, et rigtigt spejlæg, men han slog den flot de 25 meter op til pinden. Vi tog billeder på 18. green med Thorbjørn og hver et billede med vores caddie.

Mens vi i klubhuset fik en G&T sammen med Thorbjørn tog personalet sig af vores udstyr og sko. Mine nye sko havde mistet en spik, men de var repareret, rengjort, pudset og lagt i pose med klubbens logo lige til at tage med hjem. Fantastisk service, som jeg håber Hans Berner vil tage op.

Vi hyggede os en times tid sammen med Thorbjørn. Han skrev autografer på bolde og billeder jeg havde med. Vi fik stillet de fleste af de spørgsmål vi havde planlagt. Jeg har nu et scorekort hvor Thorbjørn Olesen har underskrevet som markør.

Efter 6 timer var tiden kommet, hvor vi skulle tage afsked med Thorbjørn og dette smukke sted, og tage en taxa hjem til vores hotel. Vi havde forventet os meget af turen, men alligevel blev benene slået væk under os, da det var mange gange bedre, end vi havde forstillet os. Thorbjørn er en meget sympatisk mand, og han var let og ligetil at snakke med. Ved tolvtiden om aftenen efter Tom og jeg havde delt et par flasker god rødvin og snakket om oplevelsen, modtag jeg en sms fra Thorbjørn, hvor han skrev, at han havde haft en hyggelig dag.

Dagen havde været fyldt af så mange gode indtryk og oplevelser, at det var svært at sove om natten, så jeg fik vist ikke mere end et par timers søvn. Det var en helt fantastisk golfoplevelse, som jeg aldrig vil glemme.

 

Bent

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

Leave a Comment